Når man hører om ISTDP første gang, lyder det ofte lidt teknisk. Alligevel er spørgsmålet meget menneskeligt: Hvad er det egentlig for en terapiform, og hvorfor oplever nogle, at den skaber tydelig forandring på relativt kort tid?
ISTDP handler i sin kerne om at få adgang til følelser, som gennem lang tid er blevet holdt nede, og som i dag kan vise sig som angst, stress, nedtrykthed, irritabilitet, tomhed, kropslige spændinger eller fastlåste relationelle mønstre. Mange har prøvet at “tænke sig ud af det”. ISTDP går en anden vej: ind i følelsen, i et tempo der er til at være i.
ISTDP i korte træk
ISTDP står for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (på engelsk Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy). Metoden blev udviklet af Habib Davanloo og er psykodynamisk, følelsesfokuseret og aktiv i sin form.
“Korttid” betyder ikke, at alt skal gå hurtigt, eller at man presses. Det betyder, at terapien arbejder målrettet med det, der vedligeholder problemet, og at man løbende undersøger: Hvad sker der lige nu i dig, når vi nærmer os det vigtige?
I ISTDP er der en grundtanke om, at symptomer ofte hænger sammen med indre konflikter. Ikke konflikter som i “jeg er forkert”, men konflikter som i: en del af mig føler noget stærkt, og en anden del af mig prøver at kontrollere, undgå eller lukke ned for det.
Den centrale model: følelse, angst og forsvar
Når noget føles for farligt, for skamfuldt eller for smertefuldt, udvikler vi strategier til at klare os. De strategier kan være hjælpsomme i barndommen, men kan blive en belastning senere. ISTDP kigger især på tre ting, der ofte kommer i rækkefølge:
- En ægte følelse bliver aktiveret (vrede, sorg, kærlighed, længsel, skyld, afsky).
- Angst stiger i kroppen (spænding, uro, tankemylder, trykken i brystet, kvalme, svimmelhed).
- Et forsvar tager over (forklaringer, jokes, overtilpasning, afstand, Selvkritik, intellektualisering).
Når man lærer at genkende mønsteret, kan man også begynde at ændre det. Ikke ved at skælde sig ud for sine forsvar, men ved at forstå, hvad de prøver at beskytte én imod.
Mange forsvar kan være ret subtile. Man kan høre sig selv tale længe og klogt om problemet, uden at mærke ret meget. Eller man kan pludselig blive træt, forvirret eller “helt blank”, netop når man nærmer sig noget sårbart.
Nogle typiske forsvar kan lyde som:
- Forklaringer og analyser
- Bagatellisering
- Skift af emne
- Smil og humor på de svære steder
- Overansvar og “jeg klarer den”
- Selvkritik
Hvordan foregår ISTDP i praksis?
ISTDP er samarbejdende og ret konkret. Terapeuten lytter efter, hvad du fortæller, og samtidig efter hvordan dit system reagerer, mens du fortæller det. Ofte vil du opleve, at der bliver spurgt mere direkte ind til følelser og kropslige signaler, end du måske er vant til.
Det kan ligne en almindelig samtale, men med en tydeligere retning. En session kan bevæge sig hurtigt mellem nutid og fortid, især når gamle mønstre dukker op i relationer i dag.
Typiske elementer i en session kan være:
- Afklaring: Hvad er problemet, og hvornår bliver det værst?
- Følelsesfokus: Hvad mærker du lige nu, når du siger det?
- Angstsporing: Hvordan viser angsten sig i kroppen, her i rummet?
- Forsvarskortlægning: Hvad gør du automatisk, når det bliver svært at mærke?
- Nænsom udfordring: Kan vi sammen blive et øjeblik længere ved det, der er sandt?
- Sammenkædning: Hvordan ligner det her noget, du kender fra tidligere relationer?
Læg mærke til ordet “nænsom”. ISTDP kan være intens, men intensitet handler ofte om ægthed og præcision, ikke om pres. Hvis angstniveauet bliver for højt, arbejder man med regulering, så du kan være i processen uden at blive overvældet.
Når kroppen siger noget før ordene gør
En af grunddene til, at ISTDP ofte opleves dybtgående, er at metoden tager kroppen alvorligt. Kroppen reagerer tit før vores forklaringer gør, og angst kan vise sig meget konkret som muskelspænding, åndedræt der låser, varme, kulde eller en knude i maven.
I ISTDP bliver det ikke set som “forstyrrende symptomer”, men som information. Når angsten reguleres, bliver det ofte nemmere at mærke den følelse, der ligger under. Og når følelsen kan opleves og bearbejdes, falder behovet for forsvar ofte af sig selv.
Det er også her, mange begynder at forstå, hvorfor de kan få kropslige gener i perioder med følelsesmæssigt pres. Det betyder ikke, at alt kropsligt er psykisk, men at krop og psyke påvirker hinanden tæt.
En lille oversigt over, hvad man kigger efter
Nogle kan bedst lide at få det på skrift. Tabellen her viser, hvordan ISTDP ofte orienterer sig i det, der sker i sessionen:
| Fokus i ISTDP | Hvad terapeuten typisk holder øje med | Hvad målet er |
|---|---|---|
| Følelse | Erotiske, aggressive og tilknytningsrelaterede følelser, sorg, længsel, skyld, ømhed | At føle uden at blive væk fra sig selv |
| Angst | Spænding, hyperventilation, uro, kognitive “blackouts”, kropslige symptomer | At holde angsten i et tåleligt niveau |
| Forsvar | Intellektualisering, undvigelse, overtilpasning, selvkritik, afstand i relationer | At få frihed til nye valg i stedet for automatpilot |
Hvorfor kan ISTDP give varig effekt?
Når en terapiform lover “hurtig effekt”, bliver mange forståeligt skeptiske. ISTDP’s idé er ikke, at livet bliver problemfrit, men at noget grundlæggende kan skifte, når man ikke længere skal bruge så meget energi på at holde følelser nede.
Varig effekt handler ofte om tre ting:
- at du bliver bedre til at mærke, hvad du faktisk føler
- at angst ikke længere styrer dine valg på samme måde
- at dine forsvar bliver mere fleksible, så du kan handle mere frit
I praksis kan det betyde, at konflikter i parforhold bliver mindre fastlåste, at vrede får en mere tydelig retning, eller at sorg ikke længere føles som et hul, du falder ned i. Det er ikke altid dramatisk. Nogle gange er forandringen stille: Du siger fra tidligere. Du sover bedre. Du mærker dig selv tydeligere.
Hvad siger forskningen?
ISTDP er en af de dynamiske terapiformer, der er forsket relativt meget i. Meta-analyser og større reviews peger samlet set på, at følelsesfokuserede, dynamiske korttidsterapier kan reducere symptomer ved blandt andet angst og depression og at effekten ofte holder ved ved opfølgning.
Der findes også studier, hvor ISTDP er undersøgt ved mere komplekse problemstillinger, blandt andet behandlingsresistent depression og funktionelle kropslige symptomer. Her er billedet, at en del får markant bedring, især når terapien faktisk får kontakt til de følelsesmæssige konflikter, der driver symptomerne.
Forskning kan ikke love, hvad der sker for den enkelte. Den kan sige noget om sandsynligheder, og den kan minde os om, at dybt følelsesarbejde ikke bare er “snak”. Det er en metode med tydelige mekanismer, som kan måles og undersøges.
Hvem kan have glæde af ISTDP, og hvornår skal man vælge noget andet?
Det er et vigtigt spørgsmål, fordi den aktive og følelsesnære stil ikke passer til alle på alle tidspunkter i livet. Det afhænger både af problemets karakter, din aktuelle belastning og din mulighed for at være i følelsesmæssigt arbejde.
Når man overvejer ISTDP, kan det være hjælpsomt at tænke i disse pejlemærker:
- Godt match: Du mærker, at du “sidder fast” i gamle mønstre, selvom du forstår dem med hovedet.
- Muligt match med tilpasning: Du er skrøbelig eller meget overvældet, men motiveret og har brug for et langsommere tempo og mere stabilisering.
- Dårligt match lige nu: Aktivt misbrug, akut mani/psykose eller en situation hvor stabilisering og sikkerhed bør stå først.
Der kan også være perioder, hvor livsomstændighederne er så pressede, at man først må skabe mere støtte og ro. Det er ikke et nederlag. Det er god timing.
ISTDP i en helhedsorienteret praksis
Mange terapeuter arbejder i dag integrativt, hvor ISTDP indgår som én metode blandt flere. I en praksis som Kristian Lysdahl i Aarhus kan det betyde, at det følelsesdynamiske arbejde kombineres med kropslige perspektiver og konkrete værktøjer fra andre retninger, når det giver mening.
For nogle er det afgørende, at terapien både kan rumme dybde og være jordnær: At der er plads til gråd, vrede og skam, men også til at tale om søvn, grænser, hverdagsvalg og det, der sker i kroppen, når presset stiger.
I individuel terapi vil rammen ofte være 60 minutter, mens parterapi typisk er længere. Nogle starter med en introduktionssession for at mærke kemien, få afstemt forventninger og finde ud af, om arbejdsformen føles tryg.
Hvad kan du selv lægge mærke til inden første samtale?
Du behøver ikke kunne sætte perfekte ord på noget for at gå i ISTDP. Det hjælper alligevel at være nysgerrig på et par enkle spørgsmål i dagene inden:
Hvilke situationer trigger mig mest, og hvad gør jeg lige bagefter? Bliver jeg vred, eller bliver jeg stille? Får jeg uro i kroppen? Begynder jeg at forklare, undskylde, præstere, trække mig?
De små observationer kan blive en genvej ind til det, terapien skal arbejde med. Ikke for at analysere dig selv, men for at møde op med lidt mere kontakt til det, der faktisk foregår indeni.