Ledelsescoaching
Ledelsescoaching til dig,
der vil lede med større gennemslagskraft
Som leder står du ofte alene med beslutninger, ansvar og forventninger. Men ledelse handler ikke kun om strategi og drift. Det handler også om mennesker, relationer og evnen til at stå roligt i det, der er komplekst.
Jeg tilbyder individuel ledelsescoaching til dig, der ønsker at udvikle dit lederskab, skabe bedre samarbejde og få konkrete redskaber til at navigere i komplekse situationer.
Prisen for ledelsescoaching er 1050 kr. Ex. Moms.
Book en afklaringssamtale her eller ring på 41 13 00 84.
Kristian Lysdahl
Psykoterapeut MPF
Hvad er ledelsescoaching?
Ledelsescoaching er en professionel samtaleform, hvor fokus er på dig som leder og de udfordringer, du står i. Det kan handle om konkrete situationer i din hverdag, men også om dit personlige lederskab og den måde, du ønsker at være leder på.
Coaching handler ikke om at få “gode råd”, du skal følge. Det handler om at skabe klarhed, se nye perspektiver og styrke din evne til at handle bevidst og målrettet.
Mange oplever, at coaching hjælper dem til at træffe bedre beslutninger, kommunikere tydeligere og stå stærkere i deres rolle uden at miste sig selv.
Hvornår giver ledelsescoaching mening?
Ledelsescoaching er relevant, hvis du oplever, at du står i situationer, hvor der er meget på spil, og hvor du savner et sted at vende dine tanker.
Mange ledere opsøger coaching, fordi de ønsker at finde ro og retning i deres ledelsesrolle. Måske oplever du som leder:
- beslutningstræthed
- konstant mental aktivitet
- vanskelige relationer eller konflikter
- oplevelsen af at være "på" hele tiden
- afstand til egne behov og grænser
Det kan også være, du er ny i rollen og gerne vil finde din egen ledelsesstil. Eller du har mange års erfaring, men står i en periode med forandringer, konflikter, pres eller høje forventninger.
Her vil ledelsescoaching gavne dig som leder til at få styrket din gennemslagskraft og blive bedre til at sætte retning.
Hvad kan du få ud af et coachingforløb?
Ledelsescoaching kan give dig mere klarhed og større handlekraft. Når du får sat ord på det, der fylder, bliver det ofte lettere at se, hvad der er nødvendigt at gøre, og hvordan du gør det.
Jeg arbejder ikke med standardmodeller eller performance-pres. I et ledelscoachingforløb hos mig, vil der være fokus på at støtte dig i at lede mere klart og bæredygtigt, i overensstemmelse med den, du er.
Mange oplever, at de bliver bedre til at stå i svære samtaler og konflikter uden at miste roen. De får lettere ved at kommunikere tydeligt og sætte grænser. Og de får en stærkere fornemmelse af retning, både i deres arbejde og i deres rolle som leder.
Coaching handler i bund og grund om at styrke dit fundament, så du kan lede med mere tydelighed, ro og autenticitet.
Min tilgang til coaching
Med mere end 25 års erfaring inden for ledelse, ansvar og organisatorisk arbejde i komplekse sammenhænge ved jeg, hvad der følger med ledelsesansvar på højt niveau.
Som ledelsescoach er min tilgang både nærværende, professionel og direkte. Jeg arbejder med både det, du siger, og det, der ligger bag. Ofte handler ledelse ikke kun om situationen i organisationen, men også om dine mønstre, værdier og din måde at reagere på, når presset stiger.
Jeg kombinerer coaching med intuition og erfaring. Det betyder, at vi både arbejder konkret med det, du står i, men også med det, der skaber udvikling på et dybere plan.
Hvordan foregår et forløb?
Vi starter typisk med en afklarende samtale, hvor du fortæller om din situation, og hvor vi mærker efter, om coaching hos mig er det rette.
Hvis vi vælger at starte et forløb, planlægger vi sessionerne ud fra dine behov. Nogle ønsker få samtaler med fokus på en konkret problemstilling. Andre ønsker et længere forløb, hvor vi arbejder mere kontinuerligt med ledelsesudvikling og personligt fundament. Sammen finder vi det forløb, der passer dig.
Skal vi tage en snak?
Hvis du overvejer ledelsesbaseret coaching og vil høre mere, er du velkommen til at kontakte mig. Du behøver ikke være sikker, det er netop det, en afklaringssamtale er til for.
Kontakt mig eller ring på 41 13 00 84.
Marianne J
Ved Kristian får man erfaren, fokuseret og medmenneskelig hjælp. Han har en utroligt god og intuitiv evne til hurtigt at spore sig ind på kernen af både personen og udfordringerne der opleves. Kristian formår at videregive redskaber, man kan bruge med det samme til både at genkende ens udfordringer og neutralisere dem, så man vokser og får øje på sit eget værd og tør være i det. Det giver et løft i hverdagen og mulighed for at udvikle og styrke sine relationer og fremelske sine inderste evner.
Kristina
Kristian er en helt exceptionel god guide og støtte på den personlige rejse mod et mere selvkærligt og afbalanceret liv. Et liv, hvor jeg ikke længere er tilskuer og medløber, men aktivt til stede, elskende, nærværende. Med Kristians rolige og autentiske væsen ved min side, fik jeg den bedste støtte til at være mig, hele fantastiske mig!
Når man, som jeg, har levet sådan, er det den STØRSTE gave at finde tilbage til et selvkærligt, nærværende og autentisk jeg. At få nedbrudt det værn, der forhindrede kærligheden i at nå ind i min kerne og lære mig at stå i mig selv. Nu lever jeg med sårbarheden og kærligheden som min styrke!
Árni
Fredag den 5. februar 2016, fik jeg Black out på motorvejen nord for Kolding med 120 km. i timen og blev efterfølgende sygemeldt fra arbejde med stressdiagnose.
Nu et år senere er jeg raskmeldt og arbejder på fuld tid igen. Jeg har det godt nu og er væsentligt klogere på mig selv og de værdier som jeg har i mit liv, end jeg var før.
Jeg vil takke dig for hjælpen med at komme ovenpå. Der er mange ting som har skullet til for at nå her til. Jeg har fået hjælp hos læge, psykologer, neurolog, højere magter og hos dig undervejs.
Det konkrete arbejde med læsning, skrivning og tankeøvelser som du satte mig i gang med, sammen med din oprigtige interesse og engagement gjorde forskellen, når mit mod og troen på nogensinde at blive rask igen var i bund.
Ofte stillede spørgsmål om Ledelsescoaching
Find svarene her
Praktik
- Ledelsescoaching tilbydes i Aarhus C og online
- Varighed og forløb aftales individuelt
- Ydelsen er momspligtig
Du kan booke ledelsescoaching direkte via bookingsystemet.
Hvad er forskellen på ledelsescoaching og almindelig coaching?
Ledelsescoaching har specifikt fokus på din rolle som leder. Vi arbejder med beslutninger, ansvar, kommunikation, relationer og den måde, du står i dit lederskab på.
Det handler både om konkrete udfordringer i din organisation og om dit personlige fundament som leder.
Hvem henvender ledelsescoaching sig til?
Ledelsescoaching er relevant for både nye og erfarne ledere. Det kan være teamledere, mellemledere, direktører eller selvstændige med personaleansvar.
Fælles er, at du ønsker at udvikle dit lederskab og stå stærkere i de situationer, du møder.
Hvilke problemstillinger kan jeg tage med?
Du kan tage alt med, der har betydning for dit lederskab. Det kan være svære samtaler, konflikter, beslutninger, forandringer, samarbejdsudfordringer eller følelsen af pres og ansvar.
Der behøver ikke være en krise. Coaching kan også handle om udvikling og retning.
Hvor lang tid varer et forløb?
Et forløb tilpasses individuelt. Typisk mødes vi hver 2.–4. uge, men det aftales ud fra din kalender og dit behov.
Nogle vælger 3–5 sessioner. Andre ønsker et længere samarbejde over flere måneder.
Er coaching fortroligt?
Ja. Coaching foregår altid i fuld fortrolighed. Det, vi taler om, bliver mellem os.
Kan ledelsescoaching hjælpe med stress?
Ja. Coaching kan hjælpe dig med at forstå, hvad der presser dig, og hvordan du kan skabe bedre balance i din rolle. Vi arbejder både med konkrete belastninger og med dine mønstre i forhold til ansvar og præstation.
Er coaching relevant, hvis jeg egentlig “klarer det godt”?
Ja. Mange ledere opsøger coaching, netop fordi de ønsker at udvikle sig yderligere – ikke fordi de er i krise. Coaching kan være en investering i at stå endnu stærkere, mere bevidst og mere roligt i dit lederskab.
Hvordan ved jeg, om coaching hos dig er det rigtige?
Det finder vi ud af i en afklaringssamtale. Her taler vi om din situation, dine ønsker og forventninger. Du kan mærke efter, om kemien er der – for det er afgørende for et godt forløb.
BOOK
ONLINE
