Samtaleterapi i Århus
Din vej til personlig vækst og forbedret livskvalitet
Samtaleterapi i Århus tilbydes i et trygt rum, hvor du kan udforske og forstå de tanker og følelser, der skaber udfordringer i dit liv.
Uanset om du kæmper med skyld, skam, sorg, vrede, angst eller er blevet en pleaser, kan samtaleterapi hjælpe dig med at opnå dybere selvindsigt og varig forandring.
Kristian Lysdahl
Psykoterapeut MPF
Samtaleterapi - en vej til indre ro og selvindsigt
Samtaleterapi er for alle, der har brug for hjælp til at forbedre deres livskvalitet og ønsker personlig udvikling. Det er særligt effektivt for voksne, der oplever:
Specifikke udfordringer jeg arbejder med
Min tilgang er skræddersyet til at hjælpe med en bred vifte af psykiske udfordringer, herunder:
- Længerevarende emotionelle tilstande som vrede og sorg.
- Sociale udfordringer som angst og ensomhed.
- Følelser af meningsløshed og tomhed.
- Særlig sensitivitet og relaterede relationelle problemer.
Min unikke tilgang til samtaleterapien
Som certificeret psykoterapeut og parterapeut med mere end 20 års erfaring og tusindvis af samtaler, kombinerer jeg dybt gående erfaringer med forskellige metoder som kognitiv terapi, emotionsfokuseret terapi og psykoanalytisk terapi.
Min personlige og professionelle rejse giver mig en unik indsigt, der hjælper mig med hurtigt at identificere og arbejde med de centrale udfordringer i dit liv.
Uddannelse og kvalifikationer
Jeg er certificeret i flere terapeutiske discipliner og holder mig løbende opdateret med de nyeste metoder inden for psykoterapi.
Marianne J
Ved Kristian får man erfaren, fokuseret og medmenneskelig hjælp. Han har en utroligt god og intuitiv evne til hurtigt at spore sig ind på kernen af både personen og udfordringerne der opleves. Kristian formår at videregive redskaber, man kan bruge med det samme til både at genkende ens udfordringer og neutralisere dem, så man vokser og får øje på sit eget værd og tør være i det. Det giver et løft i hverdagen og mulighed for at udvikle og styrke sine relationer og fremelske sine inderste evner.
Kristina
Kristian er en helt exceptionel god guide og støtte på den personlige rejse mod et mere selvkærligt og afbalanceret liv. Et liv, hvor jeg ikke længere er tilskuer og medløber, men aktivt til stede, elskende, nærværende. Med Kristians rolige og autentiske væsen ved min side, fik jeg den bedste støtte til at være mig, hele fantastiske mig!
Når man, som jeg, har levet sådan, er det den STØRSTE gave at finde tilbage til et selvkærligt, nærværende og autentisk jeg. At få nedbrudt det værn, der forhindrede kærligheden i at nå ind i min kerne og lære mig at stå i mig selv. Nu lever jeg med sårbarheden og kærligheden som min styrke!
Árni
Fredag den 5. februar 2016, fik jeg Black out på motorvejen nord for Kolding med 120 km. i timen og blev efterfølgende sygemeldt fra arbejde med stressdiagnose.
Nu et år senere er jeg raskmeldt og arbejder på fuld tid igen. Jeg har det godt nu og er væsentligt klogere på mig selv og de værdier som jeg har i mit liv, end jeg var før.
Jeg vil takke dig for hjælpen med at komme ovenpå. Der er mange ting som har skullet til for at nå her til. Jeg har fået hjælp hos læge, psykologer, neurolog, højere magter og hos dig undervejs.
Det konkrete arbejde med læsning, skrivning og tankeøvelser som du satte mig i gang med, sammen med din oprigtige interesse og engagement gjorde forskellen, når mit mod og troen på nogensinde at blive rask igen var i bund.
Ofte stillede spørgsmål om samtaleterapi
Find svarene her
Hvad er samtaleterapi?
Samtaleterapi er en form for psykoterapi, hvor vi sammen med dig skaber en dialog omkring dine tanker og følelser.
Denne terapiform hjælper dig med at sætte ord på dine oplevelser og gør det muligt for dine følelser at komme til udtryk på en helende måde.
Hvordan fungerer samtaleterapi?
I samtaleterapi arbejder vi sammen om at udforske og forstå dine følelser, tanker og adfærdsmønstre. Dette foregår i et trygt og fortroligt miljø, hvor du opfordres til at tale åbent og ærligt.
Dette åbner op for, at vi kan se nye vinkler på dine udfordringer og sammen finde veje til løsninger.
Hvad kan du forvente at få ud af samtaleterapi?
Fordelene ved samtaleterapi er mange.
Du vil typisk opleve en forbedring i dit følelsesmæssige og fysiske velbefindende og blive bedre til at håndtere personlige og relationelle udfordringer og vil blive tryg ved at være dig. Du vil få en styrket følelse af at være god nok, som du er.
Desuden kan samtaleterapi føre til dybere selvindsigt og personlig udvikling og dermed en styrket din autencitet, hvilket beriger din hverdag betydeligt da du lever langt mere efter din egen indre visdom og autencitet
BOOK
ONLINE